1750

Nye regler for spillerberettigelse i indendørs fodbold

FK 05 nyheder
11. oktober 2011 - 08:50 af: SBU



Der er kommet nye tiltag indenfor spilleberettigelse i indendørs fodbold. Ligesom i Futsal er det nu muligt at spille for en anden klub end moderklubben i indendørsturneringen. Der er dog enkelte forskelle på om det er U-12 spillere og yngre og U-13 og ældre spillere. 

U-12 og yngre

En spiller er spilleberettiget i en turneringsperiode for den klub, som på spilletidspunktet er i besiddelse af spillercertifikatet.

U-13 og ældre

En spiller er spilleberettiget i en turneringsperiode for den klub, som ved første kamp i indledende runde er i besiddelse af spillercertifikatet.

Spillererklæring

Dog er det tilladt at benytte spillere fra andre klubber under forudsætning af, at skriftlig accept foreligger fra klubben, hvor spillercertifikat er hjemmehørende og at spilleren er medlem af begge klubber. Accepten skal dog foreligge inden holdets første kamp i indefodbold turneringen.

For at gøre brug af en spiller, hvor spillercertifikatet er hjemmehørende i en anden klub end den, for hvem Indefodboldholdet opstiller, skal en Spillererklæring for indendørs fodbold udfyldes og afsendes til DBU Sjælland.

Spillererklæring klik her

Kun én klub

En spiller kan i indefodboldturneringen kun deltage for én klub (se dog undtagelsen i U-12 og yngre rækkerne).

Af Peter Vest Hansen

06. oktober 2011, 13:36
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar